Debat: Tag del i forbrugsfesten  – du må godt

Af Kristoffer la Cour, Joachim Peter Tilsted, Nina Möger Bengtsson, Nina Meiniche, Luna Stæhr Andersen og Clara Grunnet.
Medlemmer af Klimagruppen KAKTUS og BSc International Business and Politics, CBS

Black Friday, julegaveræs og senest januarudsalg. Forbrugskulturen lever i bedste velgående, og vi danskere har taget onlineshopping til os. Men i en tid, hvor klima fylder stadig mere, ser vi en modreaktion på gaveræset og forbrug generelt.

Kritikken er dog unuanceret, for afgørende er, hvordan der forbruges. Bæredygtigt forbrug kan nemlig være vejen til at holde gang i de økonomiske hjul og trække virksomhederne i en klimavenlig retning. 

I oktober så vi, hvordan Black Friday udviklede sig til en skriftlig skyttegravskrig på de sociale medier. En massiv modbevægelse under hashtagget #BuyNothingDay vandt frem, hvor klimabevidste danskere tordnede mod forbrugskulturen og Sorte Fredag, som var det den sorte død. En vigtig nuance blev dog overset, for #BuyNothingDay burde have heddet #BuyTheRightWay. 

Naiv forbrugskritik
En tilsvarende debat tog til i juletiden, hvor forbrugskulturen igen blev udskammet. Men det er naivt at tro, at det gennemsnitlige danske hjem vil følge Uffe Elbæks eksempel og blot "danse rundt om kærligheden til hinanden". Hvor idyllisk det end lyder. 

Nu står vi så ved udgangen af det årlige januarudsalg, hvor forbrugskritikken gentager sig, og klimaslagmarken igen betrædes. Men når man kritiserer forbrug på et generelt plan, skeles der ikke til, hvordan der forbruges.

For der er en verden til forskel på, hvorvidt du køber et online-abonnement på en avis, eller udskifter sidste års iPhone med den nyeste. 

Og listen er lang med mindre klimabelastende forbrugsmuligheder; brugt elektronik, bæredygtigt eller genbrugstøj, et abonnement til en online-avis, et musikabonnement til Apple Music (der i 2017 kørte på 83 procent grøn strøm) eller måske en billet til en koncert eller en fodboldkamp. 

Grim slagside
Samtidig er der en grim slagside af blindt at reducere forbruget, som forbrugskritikerne (lykkeligt) glemmer. For følger man en asketisk tankegang om at holde pengene i lommerne, fører det til en drastisk reduktion af den økonomiske aktivitet i samfundet.

En sådan reduktion medfører tab af arbejdspladser og færre skatteindtægter, hvilket særligt rammer samfundets svageste. I stedet skal vi øge efterspørgslen på bæredygtige varer, da det får virksomhederne til at gå i en mere bæredygtig retning.

Senest har en række af verdens største modehuse – blandt andre H&M, Levi's og Adidas – meldt sig ind i kampen med mål om at reducere CO2-udledningen med 30 procent inden 2030 og at opnå fuldkommen klimaneutralitet i 2050.

Udnyt kapitalismens kynisme
Sådanne udmeldinger skyldes ikke en nyerhvervet idealistisk klimabevidsthed hos de multinationale selskaber, men nærmere en kynisk vurdering af, at skiftet til et klimavenligt brand vil give grønne tal på bundlinjen. 

Der er altså ingen grund til at holde igen med at udnytte de gode tilbud i januar, så længe købene tager den rigtige form. I stedet for enøjet at udskamme forbrugerismen, skal vi tage kritisk del i festen. Som klimabevidste forbrugere skal vi ikke stoppe med at forbruge. Vi skal ændre vores forbrug. 

Så grib pungen og sving Dankortet. Du må godt.

debat@altinget.dk